is i pose

Hele sidste modul idag gik med at diskutere legater, elevråd, kidkiller, atletikdag og sidde med en ispose på mit lår og benet oppe. Selvom jeg havde regnet med at jeg skulle være med i ultimate konkurrencen imorgen, så tror jeg ikke at det bliver til noget med mit lår. Idag formåede jeg at rive op i min fibersprængning, eller i hvert fald noget det føltes som en brændende kniv i mit lår, så jeg næsten stod og tudede af smerte da en pige kom styrtende ind og lige skulle fortælle mig et eller andet om noget jeg bare ikke kunne være bekendt at skrive til hende. I det øjeblik var jeg fuldkommen ligeglad med hende og hendes raseri, det eneste jeg tænkte på lige der var at jeg ikke engang kunne komme op og stå. Hun stod bare og brokkede sig videre. Fuck de typer der, jeg er på ingen måde interesseret i de typer...